Backup
Backup eller sikkerhedskopi er en kopi af dine billeder og videoer m.m. du kan benytte så fremt du skulle være uheldig, at dine originale billeder og videoer skulle gå tabt. Når der skal tages backup af billeder og videoer er det nok at kopier de enkelte filer over på et andet medie, hvilket ikke kan lade sig gøre når vi taler om programmer og apps. Her på denne side kan du læse kort om hvilke måder, du kan tage og bruge backup af dine billeder og videoer.
Hvorfor backup
Vi har vores billeder og videoer typisk liggende på vores PC, idet det jo er her vi ofte ser billederne. Desværre kan en PC gå i stykke og endnu værre hvis det er harddisken hvor billederne er gemt på. Det kan være en bekostelig affære at få reperaret en PC, og ofte er det billigere at købe en ny, hvis det ikke var fordi vi ikke havde taget en backup. Risiko for virus m.m. er også en trussel, der kan hindre adgangen til vores billeder og videoer m.m. Skulle en tyv komme forbi og stjæle PCen er det klart, at det første der sker herefter, er at alt slettes på PCen før den sælges videre.
Typer af backup
CD-ROM
Begrænset kapacitet, og et medie der er på vej ud af markedet. Anbefales at tage backup, fra evt. tidligere CD-ROM der er brugt som backup.
SSD-harddisk
Nem og sikker at bruge, og passer godt sammen med PC og TV. Hurtig og sikker at bruge og er veleget til transport.
DVD-ROM
Begrænset kapacitet, og et medie der er på vej ud af markedet. Anbefales at tage backup, fra evt. tidligere DVD-ROM der er brugt som backup.
USB-pen
Nem og sikker at bruge, og passer godt sammen med PC og TV. Kapacitet kan varigere alt efter behov. Sikker at transportere og god levetid.
Skyen
Ofte begrænset kapacitet, med mulighed for at tilkøbe plads. Tilgængelig overalt. Let at bruge for alle aldre og alle formater.
USB-hardisk. (mekanisk)
Stor kapacitet, og kompatible med PC og TV. kan evt. kræve strøm for at fungere som bedst mulig. Ikke veleget til at flytte meget rundt.
NAS-server med harddisk
Stor kapacitet, og kompatible med PC, TV og tablets. Lav dit eget netværk og få adgang til dine billeder og videoer gennem wifi eller LAN.
Bankboks
At lægge sin fysiske back-up et andet sted end der hvor originalen befinder sig er en god ide. Dog en langsom proces ved opdatering af back-up.
Disse er de mest brugte typer af backup, men der findes langt flere metoder. Det vigtigste er dog at du får taget en backup, af dine billeder og videoer m.m., så du i tilfælde af PC nedbrud eller andet tabt af data, har en kopi du kan erstatte det tabte med.
Backup i skyen
Der er mange der i dag udbyder at du kan gemme dine billeder og videoer m.m. i skyen, hvilket groft betyder du køber dig til lagerplads på nettet. Dette har den fordel du har adgang til dine billeder m.m. så længe du har netadgang. Samtidig skal du ikke bekymre dig om hvor meget plads du har på din tablet eller mobil, idet det jo kommer fra din sky.
Backup er som med forsikring. Du håber ikke du får brug for den, men har du ikke nogen, får du sikkert brug for den.
Typer af de bedste metoder til at tage backup ændres hele tiden. For få år tilbage gemte vi på diskette, og sidenhen på CD-ROM. I dag gemmer vi på harddisk og USB-penne, og vi gemmer mere og mere i skyen for nem adgang. Hvilken du skal bruge bestemmer du heldigvis selv, og det vigtigste er jo at du tager backup.
Produkter