Hvorfor syntes jeg at kvaliteten var bedre på mine VHS bånd i gamle dage

Når du har fået digitaliseret dine gamle VHS bånd oplever du måske, at den kvalitet du oplever nu, ikke er helt den samme som førhen. Der er flere årsager til at kvaliteten ikke er den samme på dine VHS bånd, som du husker den var i sin tid. Herunder kan du læse mere om, hvorfor kvaliteten er faldet samt andre årsager til hvorfor du oplever, at kvaliteten ikke er som du husker den.

Dit TV er blevet større

Dengang du optog på VHS bånd var et stort TV 28", hvilket diverse videokameraer og VHS maskiner var optimeret til. I dag er dit TV nok lidt større, men afstanden hen til din sofa er nok den samme, hvilket betyder at jo mere du forstørre billedet, jo lavere kvalitet vil du opleve, medmindre du selvfølgelig flytter din sofa og dig selv længere væk.

I 2000´erne kom 16:9 bredformat og nu var 32" det som de fleste havde råd til, selvom de første større fladskærme begyndte at dukke op.

I 1990´erne blev det traditionelle billederørs TV forfinet, men 28" var stadig et stort TV. 

I 2010´erne bragede salget af fladskærme afsted, og de mest polulære størrelser var ml. 37"-55"

i 2020´erne er priserne meget lave på store TV, og 55-65" er blevet en normal TV størrelse i de fleste hjem.

Udviklingen fortsætter selvfølgelig, og fremtidens TV bliver nok endnu større. Mon ikke 100" snart er det normale.

Fjernbetjening i

1980´erne var ikke normalt tilbehør, men der var jo også kun 1 dansk kanal.

I 1980´erne var et 28" ikke allemandseje, og de fleste var glade hvis de havde et 21" eller 25" TV.

Du er blevet vant til godt TV signal

Kvaliteten af TV signal og streaming er de sidste år blevet bedre og bedre. Standart kvalitet (SD) er blevet til High defination kvalitet (HD), hvilket har gjort det muligt og tåleligt at se TV på en meget stor skærm.


Dit gamle VHS bånd er i bedste fald optaget i SD kvalitet, for det var også muligt at optage i Long Play (LP), hvilket gjorde det muligt at optage mere på et bånd. Så når du ser de digitaliserede VHS bånd på dit store TV, er det ikke optimalt.


Husk at indstille dit TV til 4:3 størrelseforhold, da de fleste TV i dag er indstillet til auto 16:9. 

Hver gang man laver en kopi af et VHS bånd tabes der kvalitet. Hvis der er i sin tid er optaget hjemmevideo på et videokamera, og dette bånd er kopieret til et VHS bånd, hvilket var helt normalt, er der allerede tab der. Når VHS båndet så bliver digitaliseret er der endnu engang tab, da det nu er en kopi af en kopi.

Digital videobehandling på en PC kan måske efterfølgende afhjælpe generationstab. Dog kan videobehandling gøres på mange måder, og der findes ikke en knap/funktion der løser alle kvalitets udfordringerne på digitaliseret video. Dog er det sikkert at det er en langsommelig procedure. 

Videoen her til højre fra YouTube viser generationstab meget godt.

Generationstab ved kopiering og digitalisering af VHS bånd

Dit bånd er ikke nyt mere

Et VHS bånd kan blive forringet på forskellige måder, hvilket kan have indflydelse på hvordan resultatetet af en digitalisering i sidste ende vil blive. Herunder er nævnt de mest almindelige årsager til, at et VHS bånd ikke viser et billede som da det var nyt.


Kodak har lavet undersøgelser der viser, at selv et VHS bånd der er opbevaret korrekt og afspillet jævnligt, (1.gang pr. år) vil tabe 20% kvalitet over en periode på 10-25 år. Hertil kan komme andre årsager, der nedsætter kvaliteten yderligere.

Opbevaring

VHS bånd kan blive ramt af mug, som er direkte synligt på båndet. 


Temperatursvingninger er ikke noget der gavner et VHS bånd, og høj varme fra f.eks et loft om sommeren er også skadeligt, og er ikke synligt på båndet.

Afmagnetisering m.m.

Selve filmen består af 3 lag og det yderste lag er magnetisk og hvis den evne mistes vil der være kvalitetstab. I samme lag ligger der også smøring til videohovederne på VHS afspilleren der læser filmen, og kvaliteten falder, når denne evne reduceres.

Stretching m.m.

Der er forskel på om VHS bånd ligger ned eller står op i 20 år. Står de oprejst er der risiko for, at filmen bliver strukket ud og vil løbe ujævnt ved afspilning.


Gemmes båndet uden hylster, udsættes båndet nemmere for støv,røg, fugt m.m.

Afspilning

Et VHS bånd kan blive slidt af at være afspillet for meget, men ofte er problemet at båndet er afspillet for lidt gennem flere år. 


Båndet kan være klistret sammen, og selve kassetten kan sætte sig.